Opstart

Når man starter en virksomhed, skal man forholde sig til regler for bogføring, moms, skat og en masse andre økonomiforhold. Jeg kan hjælpe dig med at overholde reglerne og gøre det nødvendige for dig.

IVS
Har du besluttet dig – eller overvejer at starte op som IVS, så er der nogle ting, du skal have på plads. Du bliver bl.a. ansat som direktør i dit eget selskab og er hermed lønmodtager og arbejdsgiver i en og samme person. Dette kræver lønadministration og indberetning.
Har du tjek på det  – eller vil du have noget hjælp?

Forskudsregistrering
Som selvstændig har du pligt til at forskudsregistrere dit forventede overskud af årets drift. Det betyder, at du betaler B-skat af overskuddet fordelt over 10 rater. Foruden virksomhedens overskud skal der også indgå evt. terminer og andre lån i din forskudsregistrering. Jeg kan hjælpe dig med at lave en forskudsopgørelse, hvor du har det hele med.

Moms
Når du omsætter for mere end 50.000 kr., skal du momsregistreres. Det medfører en forpligtelse til at pålægge moms på salg. Til gengæld kan man også trække moms fra på køb. Jeg hjælper dig med at udforme dine fakturaer rigtigt og fratrække din købsmoms, for hvad må du egentlig fratrække?  Du får hjælp til at udregne momsen, så du hverken betaler for meget eller for lidt, når det er tid til at indberette og afregne moms. Du kan også lade mig klare det hele. Så kan du bruge din tid med at udvikle din virksomhed.

Bogføringsloven
Bogføringsloven foreskriver, at du gemmer dine bilag i minimum 5 år, og at du registrerer dine salg og køb systematisk. Registreringen skal foregå regelmæssigt, og du skal kunne fremvise dokumentation på forlangende fra SKAT. Når man bogfører regelmæssigt, har man altid overblik over sin økonomi – og om der er overskud eller underskud. Desuden bliver det let at lave årsregnskab.

Ansatte
Når du bliver arbejdsgiver, bliver du også forpligtet til at tilbageholde A-skat for dine medarbejdere. Du tilbageholder også arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag), ATP og feriepenge. Alle tallene skal indberettes hver måned til SKAT eIndkomst. Dette gøres nemmest ved at bruge et lønbureau eller andet tilgængeligt lønsystem, f.eks. LetLøn som er et gratis lønberegningsprogram, SKAT stiller til rådighed. Har du aldrig haft ansatte før, så spørg mig om hjælp – jeg klarer det praktiske og sparer dig for meget tid, uden at det koster dig en formue. Husk du også er ansat (lønmodtager), hvis du starter op med et IVS eller ApS.

Bil
Firmabil eller “papegøjeplader”? Firmakørsel i privat bil eller privat kørsel i firmabil? Hvad der bedst kan betale sig i din virksomhed, afhænger bl.a. af dit kørselsbehov, værdien på din bil og din virksomheds økonomi. Jeg kan hjælpe dig med at vurdere, om du har råd til firmabil – ofte kan det bedre betale sig at køre i privat bil og trække kørslen fra i virksomheden, hvis du kan undgå at overskride 60-dages reglen. Spørg mig om hjælp og vælg den bedste løsning.

Hvad kan du trække fra i virksomheden?
Overskuddet i dit firma er skattepligtigt – enten som personlig indkomst eller selskabsskat. Udgifterne er fradragsberettigede – de fleste af dem i hvert fald. Har du husket at trække det hele fra, så du undgår at betale for meget i skat? Eller er du kommet til at trække for meget fra, så du risikerer bøder og efterbetaling af skat?  Reglerne for, hvad man kan trække fra, er komplicerede, og med min erfaring får du det hele – og det rigtige med!